Om mig

Jeg hedder Kirsten Steen.

Min baggrund for at hjælpe dig er en række forskelligartede uddannelser, der startede med en kandidatuddannelse i psykologi og socialvidenskab i 2005. Herefter har jeg uddannet mig til kaos coach, mastercoach, goal mapping instruktør, psykoterapeut, der ligeledes favner en uddannelse som tankefeltterapeut, metasundheds practitioner, transbiologisk traumeterapeut, ligesom jeg har gennemført et utal af kurser inden for beslægtede terapi-teknikker og kommunikation. Jeg er medlem af Foreningen af danske psykoterapeuter – Fadp samt International Meta Medicin Association – IMMA.

Jeg har altid haft en nysgerrig appetit på verden og andre måder at leve i og forstå verden på. Det har bragt mig rundt i over 60 lande og på mange måder været med til at styrke mit menneske­kendskab og forståelse for kulturelle aspekter.

 

Det er fantastisk motiverende at opleve, hvordan folk igen og igen formår at slippe store følelses­mæssige udfordringer, tage kvantespring i deres liv eller blive fri for sygdom og smerte. Alt sammen noget, der gør en verden til forskel for den enkelte – resten af livet.

Jeg har klinik privat i Hørsholm, hvor jeg bor med min familie og coacher og behandler også over skype.

Har du spørgsmål til noget af det, du har læst her på siderne, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.